I det stille arbejdede jeg stadig for Hofteater-Idéen; Godsejer Johan Knudsen bragte den løseligt frem i Folketinget, og Kultusminister Appel svarede ikke afvisende, men han vilde først se Christiansborg taget i Brug og den samlede Ordning for alle Statens Bygninger paa Slotsholmen gennemført. Dr. Mantzius rejste meget i disse Aar og ønskede derfor at fratræde som Formand i »Selskabet for dansk Teaterhistorie«, hvorefter jeg af mine Kolleger i Bestyrelsen fik Mandat til at spørge Generalkonsul Johan Hansen, om han vilde være Formand med det Maal for Øje at faa Hofteatret overdraget til Museum. Han spurgte, hvad den Spas vilde koste, og da jeg nævnede en betydelig Sum, svarede han: »Det imponerer mig ikke, hvis De da kan holde Ilden vedlige!« Men hvis Idéen ikke lod sig gennemføre, agtede han at fratræde, da han ikke – lige saa lidt som Dr. Mantzius – nærede Interesse for Samlingen i den lille Vagtbygning, hvis Fremtid han ikke troede paa. Nu maatte mange Skridt foretages – og ikke faa var forgæves.