Periode: 1800-1809

Avisnotits

Et Florets Dame Halvtørklæde med guul og blaae Bort og en Damehattefier, er funden paa Hoftheatret afvigte Søndag ved Maskeraden. Eieren melder sig paa Politiekammeret fra 2 til 6 Eftermiddag.

Henrik Nikolai Clausens erindringer

Hofteatret gav en Tidlang Forestillinger af den dramatiske Skole, som dog bleve lidet besøgte; ved saa meget talrigere Besøg kunde derimod Maskeraderne sammesteds glæde sig.

Frederik Schmidts dagbog

Rahbek læste nu for os Albert v. Thuneisen af Iffland, som han har oversat og vil faae opført paa Hoftheatret i Vinter. Et – især under nærværende Periode – interessant Stykke, da det har Bombardements- og andre krigerske Scener. Charactererne ere ogsaa vel tegnede og Dialogen levende. Ved nogle Steder især kan man vanskeligt holde …

Frederik Schmidts dagbog Læs mere »

Avisnotits

Ved Ballet paa Hoftheatret i Søndags er funden en oval emailleret Gulddaase med ægte Perler besat, og en Pung med Penge, samt en Sølvspore og et pletteret Spænde, som kan afhentes paa Palaiet hos Biøn.

Avisnotits

Paa Veien fra Hoftheatret til Bredgaden, er i Søndags Aften tabt en Taftes Domino. Finderen vil behage at aflevere den i Bredgaden 173, imod en Douceur.

Avisnotits

Paa Løverdag Aften giver Hr. Foersom et Deklamatorium paa det Kgl. Hoftheater – det første offentlige Forsøg i Fædrelandets Sprog.

Avisnotits

Næste Søndag bliver Bal en Masque paa Det Kongelige Hoftheater.

Avisnotits

Søndagen den 18 Marti om Aftenen Kl. 8, bliver Bal en Masque paa Det Kongl. Hoftheater, ligesom de forhen i Vinter med allerhøieste Tilladelse sammesteds holdte Balle, og hvortil Entree-Billetter a 2 Rd. pro Persona; behageligst faaes hos undertegnede, samt hos Over-Controlleur Lund paa Gangen ved Hoftheatret. C. Biørn.

Avisnotits

Søndagen den 30te Octbr. er paa Hoftheatret bortkommet en rød Saffians Tegnebog, hvori var nogle Breve og andre Papirer, allene til Nytte for dens virkelige Eier. Den som skulle være overkommet samme, vilde, imod en Douceur, aflevere den efter Adressen paa de i den værende Breve.

Avisnotits

2de Pladser kan bekommes hos en Familie i første Etage paa Hoftheatret. Vedkommende vilde behage at aflevere Adresse paa Contoiret til A. B. No. 30.