Periode: 1860-1869

Avisnotits

Dandserinden Albina di Rhona vil efter Forlydende i næste Uge give en Aftenunderholdning paa Hoftheatret, saafremt hun erbolder den ansøgte Tilladelse til at benytte Theatret. Det skal da være hendes Hensigt at optræde baade som Dandserinde, Skuespillerinde og Magikerinde, og hun skal allerede have erholdt Tilsagn om den fornødne Assistance.

Avisnotits

Hoftheatret. Studenterforestillingen iaftes paa dette Theater, der overværedes af Ds. Maj. Kongen og Dronningen, havde samlet et særdeles talrigt Publikum, som lønnede de kvikt udførte muntre Smaastykker med et livligt Bifald. Vi erindre om, at Forestillingen, der, som det vil være bekjendt, gaves til Fordel for Vesterbros Asyler, gjentages iaften i samme Øiemed.

Avisnotits

– En Forestilling paa Hoftheatret i Løverdags til Fordeel for 5 forældreløse Børn indbragte for Billetsalg og Overbetaling en Nettoindtægt af c. 200 Rdr. Ds. Maj. Kongen og Dronningen skjænkede 25 Rdr., og Hs. Maj. Kongen med Familie overværede Aftenunderholdningen. (Dgt.)

Avisnotits

Italiensk Opera. Efter Forlydende i ”Flk. Av.” har Direktøren for den italienske Opera faaet Tilladelse til med sit Selskab at give 12 Forestillinger paa Hoftheatret. Disse ville formodentlig tage deres Begyndelse først i næste Uge.

Avisnotits

Adolf Prices Aftenunderholdning paa Hoftheatret i Lørdags Aftes var, om der end ikke, som man kunde have ventet, nær udsolgt, godt besøgt og overværedes af Hs Maj. Kongen og de kongelige Børn. Det er en Selvfølge, at Forestillingen uafbrudt ledsagedes af Tilskuernes jublende Bifald.