Periode: 1850-1859

Avisnotits

Koncert. Soireen paa Hoftheatret i Tirsdags var kun svagt besøgt, men det tilstedeværende Publikum paaskjønnede særdeles den unge Violinistinde, Demoiselle Marie Serato, som formodenlig vil lade sig høre i en virkelig Koncert.

Avisnotits

Koncert. Violinistinden, Demoiselle M. Serato, som for omtrent fem Aar siden besøgte Kjøbenhavn, er ankommen hertil og agter næstkommende Tirsdag den 14de April at give en Koncert paa Hoftheatret.

Avisnotits

Hoftheatrets Maskerade i Søndags var meget godt besøgt, uagtet Fastelavnsdagene hos os kalde Mange til ligeartede Forlystelser i Foreninger og private Kredse; der herskede hele Natten usædvanlig Livlighed; enkelte ret smukke Masker saaes, derimod ingen af fremtrædende comisk Characteer. (Dbl.)

Avisnotits

Den svenske Husarqvintet har ladet sig høre i Hoftheatret og dens Præstationer roses i kjøbh. Blade.

Avisnotits

– Denne Vinter vil blive usædvanligt riig paa Maskerader. Foruden Casino’s sædvanlige 4 offentlige Maskeballer og de mange private Selskabers, siges nemlig Studenterne at ville holde et halvtoffentligt Carneval, Kunstnerne ville formodentlig gjøre det Samme, og endelig Kammerraad Langes 8 Maskerader paa Hoftheatret. Imorgen Aften gives allerede den tredie.

Avisnotits

Det til i Søndags ansatte Maskebal paa Hoftheatret er blevet udsat til imorgen. Grunden hertil, der forøvrigt ogsaa ligger temmelig nær, skal være, at der kun havde tegnet sig et meget ringe Antal Deeltagere. I det første Maskebal deeltoge cirka 3-400 Personer. Arrangementet roses som elegant og smagfuldt, men – man kjedede sig. Deri stikker …

Avisnotits Læs mere »

Avisnotits

Piben i Theatret. En 22-aarig Student er af Kjøbenhavns Criminal- og Politiret dømt til at betale 10 Rd. i Mulet og Sagens Omkostninger for ved Piben at have forstyrret Roligheden paa Hoftheatret den 22 October f. A., hvor det var hans Forsæt at udpibe Skuespiller Høedt.

Avisnotits

Maskeraden paa Hoftheatret var meget godt besøgt. Den næste Maskerade er ansat til førstkommende Tirsdag.

Avisnotits

Hs. Maj. Kongen besøgte i Mandags Aftes Folketheatret og blev saavel ved sin Ankomst som da han forlod Theatret, hilset af det talrige Publikum med kraftige Hurraraab. Hs. Majestæt har siden sin Tilbagekomst flere Gange besøgt Hoftheatret, men da Allerhøistsamme stedse viser sig der inkognito, har Publicum formodentlig anseet det for indiskret at hilse Hs. …

Avisnotits Læs mere »

Avisnotits

Det kgl. Theater paa Hoftheatret vedbliver at være svagt besøgt, hvortil vel den store Sygelighed i Kjøbhvn bidrager. ”Barberen i Sevilla” og ”Sparekassen” have paa den nye Scene behaget som altid.