Periode: 1850-1859

Avisnotits

Curiosum. Igaar havde man det Særsyn at see røde Placater baade fra det Kongelige Theater, Hoftheatret og Casino.

Avisnotits

Hs. Maj. Kongen agtede enten igaar eller idag atter at forlade Hovedstaden for at begive sig tilbage til Frederiksborg Slot. I Søndags Aftes overværede Hs. Maj. med Gemalinde Forestillingen paa Hoftheatret.

Avisnotits

– Hs. Maj. Kongen med Gemalinde bivaanede i Mandags i Hoftheatret Opførelsen af den italienske Opera ”Norma”. Efter Slutningen af 1ste Akt behagede det Grevinde Danner, som en Anerkjendelse af Primadonnaen, Signora Gaziellos udmærkede Præstation, at sende hende et smukt og værdifuldt Guld-Armbaand, besat med Diamanter.

Avisnotits

Ved den Concert i Løverdags, som gaves af de trende Frøkener Bierlich og Bischoff fra Jena, behagede Sign. Tartini særdeles ved Udførelsen af trende Sangnumere, hvorved han godtgjorde en sjelden musikalsk Uddannelse af sin høie Tenor. Efter Romancen af ”Linda” blev han fremkaldt.

Avisnotits

Hans Majestæt Kongen ankom til Staden igaar Eftermiddags; Allerhøistsamme og Gemalinde bivaanede Forestillingen paa Hoftheatret i Aftes.