Periode: 1860-1869

Avisnotits

Studenterkomedie. Paa Lørdag gives der paa Hoftheatret i et veldædigt Øiemed en Aftenunderholdning, bestaaende af Komedie, der udføres af Studenter med Damer, samt Musik- og Sangnumere. Billetter faaes hos Dhrr. Horneman & Erslev. Til Generalprøven, Fredag Aften, have Børn og Tyende Adgang, hvortil Billetter kunne erholdes samme Dag Kl. 2-6 i Hoftheatrets Billetkontor.

Avisreportage

Hoftheatret. Den Forestilling, nogle unge Kunstnere og Studenter iforgaars Aftes gav til Fordel for de Nødlidende i Smaaland, var talrig besøgt. Publikum morede sig fortræffelig, og den muntre, med megen Lune fremsagte Prolog satte strax Stemningen i de rette Folder. Den kvikt udførte Farce vedligeholdt Tilskuernes gode Humeur, der syntes at kulminere under Tragediens tre …

Avisreportage Læs mere »

Avisnotits

Hoftheatret. Lørdagen den 23de ds. gives der paa Hoftheatret til Fordel for 5 forældreløse Børn en Aftenunderholdning, paa hvilken vi henlede vore ærede Læseres Opmærksomhed. Foruden Koncert af Fodgardens Musikkorps og Sang af Kor paa over 100 Sangere vil der blive givet Forestillinger i Gymnastik og Vaaabenøvelser af Fodgardens Gymnastiklærere.

Avisnotits

Hoftheatret. Vi henlede Opmærksomheden paa, at Hr. Adolf Price iaften paa Hoftheatret giver en af sine bekjendte Aftenunderholdninger med Pantomime, Dands osv. Billetter til denne Aftenunderholdning faaes hos D’Hrr. Horneman & Erslev og Billetkasserer Weel samt ved Indgangen.

Avisnotits

– Paa Søndag og Mandag vil der paa Hoftheatret til Fordeel for Vestebroes Asyl af Studenter blive givet en Forestilling, der vil bestaae af Forspillet ”Copistens Drøm”, ”En Børnecomedie”, ”Kjærlighed paa Taget”, ”Marens Kjæreste”, samt Sang og Qvartet for Stryge-Instrumenter. (Dg. Nyh.)

Bekendtgørelse

Hoftheatret. I Anledning af Deres Majestæters Kongen og Dronningens allerhøjeste Nærværelse gives idag Aften Kl. 7 Forestilling i Pragtgalleri, Ruiner af Theben og Athen, m. m. Til Slutning: Plastiske Værker samt en Tour i Palermo.

Avisreportage

Fru Louise Michaëlis Afskedsconcert paa Hoftheatret itirsdags Aftes gaves for godt besat Huus. Af de Numere, Concertgivertnden selv udførte, fremkaldte især Agathes Arie af Jægerbruden et enthusiastisk Bifald. Desto større Triumph var det for Hr. Vilhelm Wiehe, der umiddelbart efter fremsagde Runebergs herlige Digt ”Døbeln ved Jutas”, at han henrev sine Tilhørere til den varmeste …

Avisreportage Læs mere »

Avisnotits

En Guldbroche er tabt Onsdagen den 1ste Februar paa Maskeraden i Hoftheatret. Den bedes mod en god Douceur afleveret ved Nybørs 14, 2den Sal.

Bekendtgørelse

Bortlodningen af indenlandske Konst- og Konstflids-Arbeider. Torsdagen den 17de November, Formiddag Kl. 10, foretages i Forsalen til Hoftheatret Bortlodningens 5te Trækning under Control af Notarius publicus, hvilket herved i Overeensstemmelse med Planen bekjendtgjøres. Bestyrelsen for nævnte Bortlodning. Kjøbenhavn, den 15de November 1864. J. A. Gold.