10. april 1911

Avisreportage

Oprettelsen af et teatermuseum i Hofteatret overvejes

Teatermuseum.

Under Forhandlingerne forleden i Folketinget om Lovforslaget angaaende Det kgl. Teaters Stilling bragte Godsejer Johan Knudsen Spørgsmaalet om Hofteatrets Anvendelse som Teatermuseum paa Bane. Vi har tidligere her i Bladet omtalt Betydningen af et dansk Teatermuseum, og selv om der i de sidste Par Maaneder tilsyneladende har hersket Tavshed om Sagen, ved vi dog, at der i al Stilhed er blevet arbejdet for den af interesserede Parter.
Det vil derfor være af største Betydning for dennes videre Fremme, at Kultusministeren ifølge de fremkomne Referater udtalte sin Sympati for Planen, idet han dog naturligvis med stor Forsigtighed ytrede sig om Muligheden af, at Museet vilde kunne indrettes netop i Hofteatret, da dette, som bekendt, henhører under den kongelige Civilliste. Men det maa atter siges, at de historiske Minder, der knytter sig til Hofteatret og selve dette som et af de faa tilbageblevne Skuespilhuse fra L’ancien régimes Tidsalder, bevirker, at man kun nødig vil se Hofteatret forsvinde. Naar man har været Vidne til, hvilke Kræfter der blev sat i Bevægelse i Tyskland for at hindre, at det gamle Teater i Lauchstädt fra Slutningen af det 18de Aarhundrede blev overgivet til Ødelæggelse, maa man haabe, at der ogsaa vil kunne aabne sig en Mulighed for, at Hofteatret bevares, og at Teatermuseet her finder sin Plads.
Kultusministerens Sympati for Sagen vil sikkert give den et afgørende Stød fremad.

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften, 10. april 1911, s. 1

Læs også