Den italienske Opera havde ikke mere saa stort Tilløb; men souteneredes dog med megen Forkjerlighed af Majestæterne, og saaledes naturligviis pligtskyldigst af Hofpartiet. Paa den Maade vedligeholdt Enthousiasmen sig i det mindste fra een Side, og det var til Latterlighed at høre og see, hvorledes man ved den sidste Forestilling forinden Selskabets Afreise fremkaldte, blomsterstrødte, ja endog bekrandsede Sangere og Sangerinder, der vel neppe i Italien havde drømt om slig Overvurdering af deres Talent. Dronningen, der paa en Maade var fortydelig over, at min Kone og jeg ikke vare i Extase, sendte os flere Gange Billetter for at rette paa vor danske Smag, og derved blev jeg da ogsaa Vidne til hiin Afskedsscene, ved hvilken især Primadonna, Madame Forconi, en ret god Skuespillerinde og Sangerinde (men sandeligen intet mere) udmærkedes som det Tilbedelsesværdigste, Danmark nogensinde havde seet; ja denne Manie gik endog saa vidt, at en Dame forsikkrede mig om, at Frue Heiberg ikke kunde maale sig med Madame Forconi; i hvilken Anledning jeg næsten fristedes til at byde bemeldte Dame en Plads i den bekjendte tillukkede Vogn, som hver Torsdag kommer fra Bidstrup.