2. december 1849

Avisreportage

Italiensk opera på Hofteatret

Italiensk Opera. Udførelsen af Operaen ”Lucia” Søndags Aftes kan betegnes som i det Hele taget fortræffelig, navnlig fra Tenoristen. Sign. Puzzolinis Side. Hans Stemme udfoldede sig i Edgardos Parti i al sin Skiønhed og Kraft, og selv med Erindringen om Castellan for Øie maae vi indrømme, at vi endnu aldrig have hart dette Parti smukkere sjunget, ja i sidste Act forekom det os endogsaa, at han overgik sin Forgænger, idet han i Maaden, hvorpaa Følelsen af den bedragne Kjærlighed gav sig Luft hos ham, forenede Mandens Kraft med Skuffelsens Bitterhed, og ikke henfaldt til hiin Sentimentalitet, hvortil Situationen saa let fører. Ogsaa Mdm. Ricci sang sit Parti særdeles godt; det forekom os næsten, som hun har vundet endeel siden hun for to Aar siden optraadte i samme Rolle. Hr. Guichardis Ashton afgav atter et Beviis paa. Hvad denne Sanger har vundet siden Hans første Optræden paa Hoftheatret, hans Stemme, er tiltaget i Klang, styrke og Omfang, ligesom den i flere Henseender er bleven langt mere uddannet; han er i Aar upaatvivlelig en af det italienske Operaselskabs bedste Medlemmer. Herr Casanova udførte sit lille Parti særdeles tilfredsstillende, og navnlig sang han en indlagt Rondo af ”Gemma di Vergy” meget smukt, hvorfor han høstede stærkt Bifald. – Der lød overhovedet under og efter Udførelsen stærkt og fortjent Applaus og det er at antage, at ”Lucia” i Aar vil blive en af de Operaer, hvis Opførelse Publicum helst vil bivaane.

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

Flyveposten, 4. december 1849, s. 1

Læs også