– Den iforgaars Aftes paa Hoftheatret givne Concert var i flere Henseender et af de interessanteste Phænomener, der have viist sig i vor konstelskende Stad. For det Første havde Publikum (eller rettere de Faa, der havde indfundet sig) den Nydelse at høre 2 smagfulde Konstnere, der optræde uden Charlataneri, uden ”Konster” og som ikke destomindre begeistre Tilhørerne ved den Simpelhed og Reenhed i deres Foredrag, der destoværre bliver sjeldnere Dag for Dag. Uagtet Brødrene Griebels Spil ikke hører til det brillanteste, vi her have hørt, var der i dette en Inderlighed, et Liv, og i deres Sammenspil en Præcision og Harmoni, som vi sjeldent have hørt Mage til. Dersom vi desuagtet ikke opfordre DHrr. G. til at gjentage deres Concert, saaledes som baade d. Bl. og flere andre pleie at gjøre for at vække Publikums Opmærksomhed, for hvad de ansee for at være godt, da grunder det sig deels derpaa, at Aarstiden er temmelig avanceret og vore Interesser tildeels absorberede af andre Gjenstande, deels paa en lille Historie, som vi her skulle meddele vore Læsere, for at vise dem, hvad hertillands bydes Publikum, uden at dette lader sig bringe ud af sin sædvanlige Tommerom, og hvorledes Fremmede paa visse Steder behandles. Det er især i denne Henseende, at vi have kaldt denne Concert et interessant Phænomen. Ifølge den i flere Blade averterede, i forgaars Formiddag omdeelte og paa alle Hjørner opslagne Indholdsliste over Koncertens Indhold, havde Publikum den behagelige Nydelse i Vente at høre de bedste af de ved Hr. Rungs Aftenunderholdning givne Nummere gjentagne; men i dets Sted fik man en ”Ouverture” af Ralliwoda og nogle Romancer, udførte af Hr. Faaborg; i Stedet for Mad. Rung, Hr. Lindberg, Hansen, Rasmussen, Ferslew, Schram altsaa, DHrr. Capelmusici, der ovenikjøbet spillede en gammel Symfoni, som vi i det mindste høre een Gang hver Aften i det kgl. Theater (hvorledes Hr. Funcks Kollega har kunnet undvære den der, er os ubegribeligt – maaskee har han dog ladet Kapellet spille den udenad; thi vi ere overbeviste om, at det ikke vilde vare det vanskeligt) i Stedet for Bellini, Donizetti, Mercadante og Mozart, Ralliwoda. Og dette Bytte, som hverken Publikum eller DHrr. Gr. kunde vare tjente med, og som vel tildeels var Skyld i, at Mange udebleve fra Concerten, dette Bytte have vi at takke Hr. Capelmester Funck for. De paa den om Aftenen uddeelte Placat averterede Forhindringer bestode nemlig deri, at Hr. F. om Formiddagen ved Prøven erklærede, at han ei vilde vige Pladsen for Hr. Rung i de Nummere, der skulde udføres af dennes Elever. Vi vide ikke med hvad Ret Hr. F. kan udelukkende usurpere Anførerpladsen ved en udenfor den kongelige Tjeneste given Concert; men i ethvert Tilfælde ville vi gjøre ham opmærksom paa at ”huuslige Scener” er høist ubehagelige i Almindelighed og at man i pænt Selskab dog stedse følger den Regel, at være artig naar der er ”Fremmede” tilstede. Af Hr. Rungs Elever ikke dristede sig til at optræde under Hr. F.’s Anførsel efter en eneste Prøve, følger af sig selv. Slutteligen ville vi beklage, at den smukke Udførelse af Duetten af ”Armida” (Mad. Stage og Hr. Faaborg) og af Mad. Simonsens Arie kun blev hørt af et saa lidet Publikum.
14.
