I Novbr. 1824 gav en norsk Bonde, Pianisten Skramstad, en Concert paa Hoftheatret i Kbhvn., hvorved han vandt levende Bifald og vakte de største Forhaabninger. Efter 10 Aars Ophold i Udlandet, for at udvikle sit musicalske Talent under bekjendte Mesteres Veiledning, blandt hvilke den berømte Spohr i Cassel, er han nu, paa Hjemreisen til sit Fædreneland, atter ankommen til Kjøbenhavn, hvor han, forinden sin Afreise, agter at lade sig høre. Man finder ikke længere i ham ”den norske Bonde;” men en særdeles dannet og udmærket Kunstner, der, ikke mindre ved sin Udvikling som Pianist, end ved sine Compositioner, hvoraf nogle om kort Tid udkomme i Berlin, har erhværvet sig almindelig Yndest i Hovedstadens første musicalske Kredse.

(Dagen.)