Jeg havde intet sagt om Mylady, saa længe han ikke havde talt til mig om hende; men da han spurgte mig, hvad jeg vidste og hvad jeg tænkte derom, sagde jeg ham det uden at stikke noget under Stol og, saa vidt det stod i min Magt, uden at gøre for meget af det. Dette fik Mylady snart at vide, og hun mente da, at jeg var en farlig Mand, mod hvem man maatte tage ”des masures”.) En Gang, da Holck havde indladt sig paa at skaffe hende en Logebillet, saa jeg hende om Aftenen i Hofteatret alene i en Loge i anden Etage ovenover Hofdamernes, som var lige overfor Dronningens. Jeg stod just ved Siden af Holck og kunde da ikke bare mig for at sige: ”De kan nu gerne, lige saa tit De vil, gøre Nar ad et Udtryk, jeg ofte har haft Anledning til at bruge; men man maatte hverken være en god Undersaat eller en god Tjener, om man ikke græd ved at se saadan en Skabning trodse Dronningen paa den Maade, og Kongen til stor Fare for Land og Rige bole med en fremmed Ministers Frille.” Disse Ord var kun den unge Greve en ny Hjælp til at indvirke afgørende paa Kongen, der endnu vaklede i sit Forsæt.