Koncert. Hr. Rudolph Haserts Koncert paa Hoftheatret i Lørdags var besøgt af et talrigt og meget taknemligt Publikum. Koncertgiveren har vidst, at mange Kokke let give en daarlig Suppe; der var derfor hverken Sang eller Deklamation, ja end ikke en Nodevender, thi Alt blev spillet ud af Hovedet; Hr. Hasert stod selv ganske alene for Anretningen. Og han var Mand for at besørge den til Alles Tilfredshed. I alle Sfærer fra Klassicitetens Høidepunkter, igjennem den bedste moderne Salonmusik og lige ud til det vildeste Lisztske Effektjageri, viste ban sig som den fuldendte Mester, om hvem det kun er en ringe Roes at sige, at han i teknisk Henseende, hvad Fingersmidighed, Egalitet og Elegance i Foredraget angaaer, kan stille sig ved Siden af de allerførste fremmede Virtuoser, som vi tidligere have hørt. Der kræves mere end blot Virtuositet, der kræves ægte musikalsk Opfattelse og mønsterværdig Omhu til saaledes som Hr. Hasert at bemægtige sig Beethovens E-moll Sonate eller Sebastian Bachs ”Gigue” og Præludium & Fuge; selv for den, der kjendte dem iforveien, maatte der ved hans Udførelse spredes nyt Lys over disse sværtfattelige Musikstykker, og Andre fik idetmindste en Anelse om den høie Skjønbed, de indeholde. Og omvendt kan man vare saa meget Rigorist, man være vil, man maa dog strække Gevær og beundrende nyde den Lethed, hvormed Virtuosen t. Ex. i Liszt’s Somnambule-Fantasi overvinder den utrolige Dobbeltrille, de stormende Oktavløb og den hele Springen omkring i en Dynge af bizarre Vanskeligheder, der vilde have bragt Haaret til at reise sig paa Mozarts Hoved af Forfærdelse og Indignation. I dette Stykke lod Hr. Hasert jævnlig een Finger gjøre en heel Haands Arbeide; intet Under derfor, at det var ham en smal Sag i hans egne Variationer over ”Casta diva” at lade een Haand gjøre Tjeneste for to.
Hr. Hasert, hvis hele Optræden staaer i behagelig Modsætning til den kokette og pretentieuse Maade, hvorpaa enkelte Virtuoser stille deres Musiken uvedkommende Personlighed til Skue, blev fremkaldt efter Udførelsen af begge sine egne Kompositioner, der vare meget nette, uden dog at vidne om nogen synderlig Originalitet.