26. januar 1856

Avisreportage

En koncert på Hofteatret

Concert. Den i Løverdags Aftes af Hr. Leenders paa Hoftheatret givne Concert var ikke saa vel besøgt, som man havde havt Grund til at vente efter den Yndest, der tidligere er viist Concertgiveren; formodenlig er det musikalske Publikum endnu ikke kommen sig fra sin Overmættelse af Concerter, og der maa gaae nogen Tid, førend Virtuoserne atter kunne glæde sig ved fuldt Huus. Concerten var for øvrigt god, og Publikum var vel stemt. Hr. Leenders spillede en Fantaisie scandinave af egen Composition, der modtoges med Bifald, og i Forening med Violinisten Hr. Casorti udførte han en Duo concertant, der rigelig fortjente den Anerkjendelse, som blev den ydet. Den fra Hr. Kellermanns Concert bekjendte Méditation over et Præludium af Bach udførtes med sjeldent Sammenspil og gjorde god Effekt. Frøken Wallin sang smukt en Arie af ”Figaro” og nogle Romancer, men var ikke vel disponeret. Om Pianisten Hr. Semler, der ligeledes optraadte i Løverdags, kunne vi henholde os til vore tidligere Yttringer. Hr. Guglielmi, der ifølge Programmet skulde have sunget et Nummer, udeblev.

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

Dagbladet (København), 29. januar 1856, s. 2

Læs også