Hoftheatret. Det til Hr. Rosenkildes Benefice itirsdags Aftes første Gang opførte Stykke, ”Et Lystspil”, af Benedix, vidner paa en meget fordeelagtig Maade om denne Forfatters Talent til at opfinde en god Plan, gjennemføre den i en Række af morsomme, tildeels pikante Situationer og Forviklinger og endelig at skabe nogle meget originale Figurer. Vistnok lider Stykket i sit hele Anlæg af nogen Usandsynlighed, forsaavidt som det neppe kan antages, at en Mand som Bergheim, med al hans undseelige Forlegenbed, i den Grad lader sig beherske af Situationen, at han paa eengang indgaaer tre forskjellige Forlovelser, men man fristes let til at bære over hermed ved de virkelig grundkomiske Forviklinger, denne hans eiendommelige Situation medfører, og ved den ingenieuse Maade, hvorpaa Opløsningen hidføres. Men selv om der var mere at udsætte paa Stykket, maatte man dog takke Hr. Kammerraad Lange, fordi han, ved at optage det paa sit Repertoire, har givet Hr. Wiehe Lejlighed til af Bergheim at skabe en Figur, saa original, saa sand, i de mindste Nuancer saa vel vedligeholdt, at man vistnok sjeldent har seet noget Lignende. Den høie Kunstneriske Ro, hvormed den hele Rolle er ligesom gjennemvævet, i Forbindelse med den Mesterlighed, der navnlig viser sig i de saa vanskelige Partier, hvor hans Forlegenhed træder frem, er af en overordentlig Virkning. Men det bør ogsaa indrømmes, at Hr. Wiehe har en værdig Kunstfælle i Hr. Rosenkilde, der med megen komisk Kraft udfører Ægtestandshaderens Rolle; i sin hele Holdning og Maske mindede han meget stærkt om afdøde Frydendahl. Overhovedet udføres Stvkket med et fortrinligt Ensemble, og af de øvrige Spillende fremhæve vi Mad. Rosenkilde, der med megen Ånde giver Franciska; Hr. Høedt, der ganske er paa sin Plads som Carl Müller; Hr. C. Nielsen, der udfører Procurator West meget tilfredsstillende, samt Hr. August Nielsen som Peter. Det Lune, den sidstnævnte unge Skuespiller udfolder i sin lille Rolle, uden i mindste Maade at gjøre sig skyldig i den Overdrivelse, som Begyndere saa let forfalde til, synes al love noget Godt for Fremtiden. – Ved den anden Opførelse ionsdags optoges Stykket med udeelt Bifald.