Hoftheatret. – I Anledning af Mad. Forconis Benefice igaar Aftes var Hoftheatret for første Gang i lang Tid aldeles fuldt. Ved sin første Indtrædelse paa Scenen blev Konstnerinden, der endnu har bevaret den store Yndest usvækket, som hun strax ved sin første Fremtrædelse her vandt hos Publikum, modtagen med levende og vedholdende Bifaldsyttringer, der gjentoges hver Gang hun paany viste sig paa Scenen. Efter Slutningen af 2den Akt af ”Lucrezia Borgia”, der blev fortræffeligt udført, blev Mad. Forconi under en uendelig Raaben og Trampen fremkaldt og overøstes nu med en formelig Regn af Blomster og Krandse, hvorpaa Hr. Rossi optog en af disse, hvormed han under vedvarende Jubel bekrandsede Konstnerinden. Til Slutningen fremtraadte den største Deel af Selskabets Medlemmer og afsang, henvendt til H. M. Kongen, to Vers af ”Kong Christian stod ved høien Mast”, på hvilket Sprog skulle vi ikke bestemt kunne sige, men, efter hvad vi have hørt, skulde det være Dansk. Denne sidste Akt af den for øvrigt ypperlige Forestilling havde vi helst ønsket udeladt; thi, for ikke at tale om, at den hele Idee kun er en Efterligning af hvad der tidligere ved lignende Leiligheder er skeet, troe vi ikke, at man i vore Dage vil træffe ret Mange, der i den Grad ere Harleqvin-Patrioter, at de skulle føle sig smigrede ved at høre en Nationalsang radbrækket af Fremmede paa et Theater. I Aften gjentages atter den hele Forestilling.
14.
