14. april 1847

Avisreportage

Underholdning på Hofteatret

Den qvindelige Pleieforening. Iblandt de mange veldædige Indretninger og Stiftelser, som Kjøbenhavn tæller, maae vi især fremhæve denne velgjørende Forening, som især gaaer ud paa at understøtte den Fattige, ikke med Penge men med Levnetsmidler, Beklædning, Vadsk, kort paa alskens lignende Maader. Hvad vi især maa udhæve, er, at ethvert Medlem har forpligtet sig til at træde i personlig Forbindelse med de Fattige. Idet vi forbeholde os at meddele nogle Uddrag af Fru Meinerts Beretning om denne Forenings Virken, maae vi for i Dag henvende Kjøbenhavns Beboeres særdeles Opmærksomhed paa den Forestilling, som gives i Morgen Aften paa Hoftheatret til Fordeel for denne velgjørende Indretning, og som bestaaer af ”den unge Formynderske”, Comoedie i tre Acter af Scribe og Duport, udføres af dHrr. Phister og Wiehe og Jfr. Natalia og Fransisca Ryge, samt ”Maritana”, Divertissement i Form af en Carnevalsscene, Componeret af Hr. Balletmester Bournonville til Musik af Hr. Lumby, udføres af Hr. Bournonville, Jfr. Nielsen og Flere af Balletpersonalet. Baade Stykket og Divertissementet gives første Gang. – Billetterne faaes hos Hr. Billetkasserer Westermann.

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 14. april 1847, s. 1

Læs også