– Italiensk Opera. ”Attilas” anden Opførelse igaaraftes var i det Hele taget heldigere end den første, men lader dog endnu meget tilbage at ønske, hvad Ensemblet i de combinerede Nummere angaaer. Mad. Ricci følte sig atter hjemme i sit Parti, der var atter Klarhed og Tydelighed i Opfattelsen, og den Vaklen og Ubestemthed i Rollens finere Nuancer, som vi sporede den første Aften, var aldeles forsvunden. Hendes Intonation i første Act var noget usikker, hvilket ogsaa gjelder om Hr. Ciafei’s, som iøvrigt sang sit Parti smukt. Den bekjendte Duet i anden Act kan Publikum aldrig blive kjed af at høre, og den forlanges endnu bestandig Da capo, hvilket desværre beviser Publikums slette Smag, idet det ofte lader de skjønneste Momenter gaae ubemærket hen, men derimod udtømmer sig i en til Vildhed grændsende Jubel over et Musikstykke, som er og bliver en af de mest grelle og absurde Compositioner. Slutningsfinalen gik fortræffeligt.