14. december 1842

Avisreportage

Karakteristik af italiensk opera på Hofteatret

– Den italienske Opera har i den sidste Tid taget flere forholdsregler for at skaffe sig et større Publikum, blandt hvilke vistnok især de ville svare Regning, at man har nedsat Priserne paa flere Pladser, og at man har valgt Søndagen til Spilleaften i Stedet for Mandagen. Derimod er det beklageligt, at Signora Marziali for nogen Tid maa forladt Scenen; thi hun var med Rette bleven Publikums Yndling, og man kan vel antage for vist, at den italienske Opera neppe vil være i Stand til antage nogen Sangerinde, som staaer over hende. Signora Mazza, der er traadt i hendes Sted, vilde vistnok have behaget langt mere, hvis hun var optraadt først; men selv om hun end ikke kan sættes ved Siden af Signora Marziali, maa man dog indrømme, at hun har en behagelig Stemme og synger med megen Færdighed. Hendes Spil er derimod i høi Grad maniereret, hvorved det Indtryk, hendes Sang gjør, svækkes meget. I Fredags opførtes for første Gang Beatrice di Tenda af Bellini. Denne skjønne og melodirige Opera udførtes upaaklageligt af Signora Forconi og Signora Sori i Forbindelse med Paltrinieri og Ferrari Stella, af hvilke den sidste især synger henrivende smukt i anden Act. Beatrice di Tenda er den syvende Opera, som er bleven opført i mindre end sex Uger, hvilket vidner om stor Virksomhed hos Bestyrelsen; ligesom ogsaa alle Forestillinger vise, at Sangerne anvende megen Flid paa deres Partier. Saaledes har Torre som Marino Faliero viist, hvor store Fremskridt han kan gjøre, og Rossi synger i Almindelighed langt bedre og spiller med langt større Sikkerhed end ifjor. Kun som Almaviva i Il Barbieri di Siviglia er han uheldig, thi dette Parti overgaar aabenbart hans Evner, hvilket han selv burde kunne indsee og afstaae det til Stella; dersom denne ikke kan det, burde denne Opera henlægges, til han faaer det indstuderet.

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

Fædrelandet, 14. december 1842, s. 2

Læs også