– Det italienske Operaselskab endte igaar Aftes sine Forestillinger paa Hoftheatret og er idag reist herfra med Dampskibet til Kiel. Som Slutningsforestilling blev, i Stedet for den tidligere annoncerede Opera ”Lucrezia Borgia”, kun givet de tvende første Acter af samme, i Forening med Slutningsscenen af ”Lucia di Lammermoor”, en Scene af ”Norma”, en dito af ” La prigione di Edimburgo” og Figaros store Arie af ”il Barbiere di Siviglia”. Huset var propfuldt og Publikums Enthusiasme steg til en Extase, som man skulde troe var umulig, hvis man ikke havde seet og hørt den. Ved sin Indtrædelse paa Scenen som Lucrezia Borgia blev Mad. Forconi strax hilset med den mest stormende Acclamation, ledsaget med en Regn af Blomster og Krandse fra Loger og Parqvet, og denne furore frembrød atter, efterat den berømte Terzet i Slutningen af 2den Act var forlangt da Capo og Md. Forconi (som forøvrigt denne Aften var ualmindelig godt ved Stemme), med sædvanlig Virtuositet i Spil og Foredrag, havde udfort Actens’ Slutningsscene, da Publikum fremkaldte saavel hende som hendes 2de Medspillende, DHr. Torre og Ciaffei. Nu kom Touren til Hr. Rossi. Han hilstes ved sin Optrædelse som Edgardo i ”Lucia” med Applaus og Blomsterkastning og blev, efterat have (desværre kun lidet glimrende og noget nær mere uheldigt end nogensinde) sunget sin store Arie, fremkaldt og stærkt applauderet. Ogsaa Hr. Montresor, som, uagtet hans nylige brillante Udførelse af ”Othello”, i langt mindre Grad synes at have erhvervet sig Publikums og in specie Damernes Ynndest, blev modtagen med Applaus, der imidlertid, efter hans Udførelse af den nævnte Scene og Arie, vandt betydeligt i Styrke. Da nu ogsaa han blev fremkaldt, var det en Selvfølge, at dette ogsaa blev Tilfældet med Hr. Rocca, som maatte give sin Smuglerarie i Fængselsscenen da Capo, og med Hr. Paltrinieri. Den Acclamation, hvormed denne Sidste som Figaro modtoges, var næsten ligesaa voldsom som den, der blev Mad. Forconi tildeel, og efterat være bleven fremkaldt, maatte han, hvad enten han nu vilde eller ei, give efter for Publikums Begjæring og repetere sin store Arie. Da nu Forestillingen dermed var forbi, brød atter Bifaldsstormen løs; det lød fra alle Sider: ”Tutti! Tutti!” og det hele Personale maatte frem, for til Afsked at regaleres med Applaus og Blomsterkastning. Men hvis man troer, Publikum, hvem denne Forestilling kostede mere Anstrengelse end de egenlig Spillende, dermed nu var færdigt og gav sig til Ro, tager man meget Feil. Paa de gjentagne Raab ”Spirati”! Og ”Tutti” maatte Dækket endnu engang rulle op, for at Kapellets Anfører, i Forening med Mad. Forconi og Sangerne, kunde modtage sin Andeel af den almindelige Enthusiasmes uendelige Strøm. Det fortjener endnu at bemærkes, at H.M. Kongen, som om Formiddagen havde gjort en Tour til Vedbek med den til Middelhavet afseilende Fregat Thetis, efterat være kommen tilbage paa det kgl. Dampskib, tilligemed hele den kgl. Familie, beærede Forestillingen med sin Nærværelse, og at Hs. Majestæt midt under Forestillingen (i 2den Act af ”Lucrezia Borgia”) lod Mad. Forconi allnaadigst tilkjendegive, at hun herefter kunde føre Titel af kongelig dansk Kammersangerinde.