31. august 1852

Avisreportage

En koncert på Hofteatret

– For et kun lidet talrigt Publicum gav Pianisten Hr. F. Schow iaftes sin bebudede Concert paa Hoftheatret. Concertgiveren viste sig ved alle de af ham foredragne Numere som en sjelden udmærket Claverspiller, der med en ualmindelig technisk Færdighed forener en endnu langt ualmindeligere Elegance, Lethed og Sikkerhed i Foredraget. Til den nerveuse Spænding, der findes hos saa mange andre Virtuoser, og som i en ikke ringe Grad svækker Tilhørernes Interesse for og Nydelse af det foredragne Musikstykke, seer man hos Hr. S. intet Spor; han er i lige høi Grad Herre over Instrumentet, han spiller paa, og over Kompositionen, han foredrager, hvorved han er istand til al udbrede en velgjørende og yderst tiltalende Ro over enhver af sine Præstationer. Vi kunne ved denne Leilighed ikke undlade med et Par Ord at omtale det ypperlige Flygel af Hornung & Møllers Fabrik, hvorpaa Concertgiveren spillede. Vi sige neppe for meget, naar vi udtale den Mening, at dette Instrument er det bedste Flygel, der er forarbejdet her i Landet, og at det dristigen kan sættes ved Siden af de bedste af Udlandets. Det udmærker sig lige saa meget ved en klar, skjøn og kraftig Tone, som ved en egal og behagelig Spillemaade. Choralen af ”Huguenotterne” vilde selv Hr. Schow vanskeligen kunne have foredraget saaledes paa et andet Instrument.

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

Fædrelandet, 1. september 1852, s. 3

Læs også