– Violinisten Hausers Concert paa Hoftheatret i Torsdags var ligesaa slet besøgt som de tidligere Concerter, der i denne Saison ere givne. Publikums Ligegyldighed for Concerter er nu bleven saa almindelig og saa stor, at man, selv om Virtuoserne vilde spille gratis, neppe vilde faae Folk til at besøge dem; ikkun ganske Faa, der have en særegen Interesse for alle musikalske Præstationer, seer man endnu ved Concerterne, men de ere saa faa, at det vilde være en let Sag at navngive dem alle. Hr. Hauser er i mange Henseender en fortrinlig Violinspiller, navnlig udmærker han sig ved et ypperligt Buestrøg, en mærkværdig Reenhed og Sikkerhed i Intonationen, der selv ved de største Vanskeligheder ikke fornegter sig, og en stor technisk Færdighed. Hans Tone er smuk og kraftig, kun paa G-Strængen har den ikke den Fylde, som vi have hørt hos andre Virtuoser, f. Ex. Bazzini og Ernst. Den af ham selv componerede: ”Introduction og ungarisk Rondo”, er en meget charakteristisk og livlig Composition, som han foredrog fortræffeligt og under enthusiastiske Bifaldsyttringer. Det Samme gjelder om Udførelsen af Ole Bulls Adagio og Rondo pastorale, hvorimod vi tiltrods for det stærke Bifald og Dacaporaab, maae erklære hans Efterligning af Ernst’s ”Carneval i Venedig” for aldeles mislykket, forsaavidt som den hverken var correct eller holdt i Charakteren; Lunet savnede den ganske. Det maa være en trykkende Følelse for Konstneren, netop at see det Nummer lønnet med det stærkeste Bifald, som han dog vistnok selv erkjender for det mindste Fortjenstfulde af sine Præstationer.