Hr. Redakteur!
I Dagsnummeret af Deres ærede Blad findes et Par Bemærkninger med Hensyn til Hoftheatrets nu afsluttede Saison, som jeg finder mig forpligtet til at besvare, og De vil ikke, tør jeg haabe, nægte mit Svar en Plads i Deres Spalter. ”Den Bestræbelse” – siger De – ”som lagde sig for Dagen ved Optagelsen af saadanne Arbeider som ”En fornem Svigersøn”, ”En Evadatter”, ”Fantasifeberen”, ”Ungkarl og Ægtemand” osv., Bestræbelsen efter at indføre paa Hoftheatret den bedste moderne franske Comedie eller Efterligninger af den, blev efterhaanden træt, og vi endte Saisonen med den allerletteste franske Vaudeville, med den meningsløse Morsomhed uden dybere Betydning, med ”Altfor smuk”, Damernes Ridder” og ”Berthas Claveer”.
”Den, som paa Hoftheatret har havt det frieste Spil, er Hr. Høedt; han har der kunnet udvikle en Side af sit Talent, som tidligere ikke kunde vise sig paa det kgl. Theater, idetmindste ikke i et saadant Omfang; men vi troe rigtignok, at dette netop bærer en væsenlig Deel af Skylden for, at Hoftheatret endte paa et noget andet Sted, end man efter Begyndelsen skulde vente.”
Jeg skal i den Anledning kun gjøre opmærksom paa, at “Fantasifeberen” og “Ungkarl og Ægtemand” netop vare et Par af Hoftheatrets allersidste Stykker, hvorimod ”Berthas Claveer” var et af de første. Det er netop Hr. Høedt, som har forskaffet mig de 4 Stykker, De roser. I Optagelsen af ”Berthas Claveer” og ”Den sidste Nat” har han derimod ikke havt den fjerneste Deel og er saaledes uden Skyld med Hensyn til den Anke, De fører; at jeg gav ham et Par Roller, hvortil der ikke fandtes nogen Anden, vil De vist finde ligesaa meget i sin Orden, som at jeg hyppigst opførte, hvad der behagede mest.
Kjøbenhavn, den 4de Juni 1856.
Deres ærbødige
H. W. Lange.
