14. juli 1918

Læserbrev

Hofteatrets tag renoveres midlertidigt

De grønne Tage.
Store Reparationsarbejder paa Hofteatret og Ridehuset.
En bekymret Læser, der elsker det gamle Kongens København, har sendt os følgende:
– Er det Redaktionen bekendt, at man nu er ved at fjerne det kønne, irgrønne Tag fra de kgl. Staldbygninger ved Christiansborg Slot og erstatter det med Tagpap! Trænger Landet virkelig til Penge, saa at vi skal sælge det gamle Kobber – eller hvad er Meningen?
Vi kan heldigvis berolige vore Læsere – der bliver ikke solgt noget af Tagene paa Slotsholmen. Slotsarkitekten Thorvald Jørgensen oplyser, at det længe havde været nødvendigt at faa det gamle Kobber paa Ridehuset og Hofteatrets Tag repareret Det stammer fra Midten af det 18. Aarhundrede og var stærkt medtaget i Falsene, ligesom Kobberhaftene var forvitrede, og for nogle Maaneder siden var Taget ved at blæse af. Endelig regnede det igennem mange Steder.
Nu repareres de grønne Tage altsaa – en Reparation, der vil vare 2-3 Maaneder. Man har derfor fjernet Kobbertaget ud mod Tøjhusgade og bruger saa Pladerne derfra til at reparere Ridehuset og Skavankerne andet Steds paa Hofteatret. Og naar Krigen er forbi, faar Taget ud mod Tøjhusgade, der nu midlertidigt er tagpapdækket, Kobberplader, og 10-15 Aar efter er de forhaabentlig ogsaa grønne og kønne.

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

Nationaltidende, 14. juli 1918, s. 3

Læs også