De veed at jeg var vred paa Høedt, jeg troer endnu, at jeg havde Ret der til, men han er en virkelig begavet Natur, har han gjort mig lidt Uret, lad saa være, det er glemt, jeg har forstaaet ham, og han forstaaer maaskee mig, jeg har været og er meget glad ved den Dygtighed der udfolder sig hos ham. Det er en sand Nydelse at se hans Genialitet i Hoftheatret. Dette Theater er det egentligt fremadskridende. Forleden gav de der ”Berthas Klaveer”. Høedt fik Taarer i mine Øine, hans kristne Gemyt, det jeg aldrig havde tiltroet ham, jeg fik som sagt Vandet i Øinene, og jeg er nu eengang saa, jeg maa udtale mig, bevidne min Glæde og jeg styrtede op paa Theatret ind til ham og, ja jeg veed ikke hvorledes jeg sagde det, men jeg har dog sagt det, som det skulde thi man har fortalt mig at det havde ret inderligt fornøiet ham. – Han er en virkelig Kunstnersjæl.
1. januar 1842
Arthur Abrahams mindes den italienske opera på Hofteatret
Periode – 1840-1849
Katalogiseringer – Erindringer