Endelig blev det almindelig kundbart, at Hoftheatret paa Sangerindens Vegne skulde vare blevet opmaalt – ligerviis som Beaumarchais’s Figaro maaler Pladsen til sin Brudeseng, – man forbavsedes over dette indskrænkede Rum – man beregnede, at kun 800 Personer her vilde komme til at nyde Kunstens Triumph – men man troede paa Orakelsproget, og nu kom hele Axelstad i Bevægelse, for at prænumerere paa de 800 Pladser – Enhver, der paa anden eller tredie Haand stod i fjerneste middelbare, virkelige eller supponerede, Forbindelse med Sangerinden og hendes Connexioner, fra Sangprofessoren til Nodesælgeren, bestormedes om, at inteccedere for de Lysthavende – Entreeprisen spurgte Ingen om – der gjaldt der kun at tælles iblandt de lykkelige Udvalgte, og alle Billetter vare i mindre end 43 Timer abonnerede.
17. maj 1852
Jens Peter Trap mindes en studenterkomedie på Hofteatret
Periode – 1850-1859
Katalogiseringer – Erindringer