Italienerne have i denne Tid opført Mozarts Don Juan; og her saae man nu ret hvad der manglede dem. Herr Paltrinieri – Don Juan – spillede Rollen med et vist muntert Phlegma – og lignede en Kræmmersvend der er pyntet for at staae Fadder.
Prima Donna Ma: Cecci-Corsi her – som indtager hele den fashionable fornemme Kreds – har en stor stærk, smuk Stemme, dannet og bøielig; men hun skriger, som hun vilde sprænge Ørehinderne, aldeles [uden] alt Udtryk og Følelse. Hun har ikke engang Lidenskab. Hun fordreier Ansigtet naar hun spiller, saa man troer det er et hæsligt Fruentimmer. Jeg blev ganske forundret ved en Soirée hos Vallichs (jeg skal kiærligst hilse Dig fra Datteren) at finde – et smukt Fruentimmer i Madame Cecci-Corsi, naar hun holder sig fuldkommen rolig. – Jeg sad til Bords med den lille Mad: Forconi, som er et sandt Genie – (forgudet her i fior, iaar har Mad Corsi stukket hende ud). Hun er en fortræffelig Zerlina og Torre en herlig Commandant. Rossi synger Don Ottavios Parti med Følelse og Skiønhed.
17. maj 1852
Jens Peter Trap mindes en studenterkomedie på Hofteatret
Periode – 1850-1859
Katalogiseringer – Erindringer