Hoftheatret. – Musiken til ”Fra Diavolo”, der stedse har været i Yndest hos Publikum, i Forbindelse med Mad. Héberts Udførelse af Zeolines Parti havde næsten aldeles fyldt Huset i Gaar Aftes. Med Hensyn til Mad. Hébert blev Forventningerne ikke skuffede; thi hun udførte sit Parti baade fra Sangens og Spillets Side fortræffeligt. Arien i 2den Akt sang hun med megen Lune og naturligt Skjælmeri, ligesom hun ogsaa foredrog Bønnen med megen Varme og Inderlighed. Desværre kunne vi ikke sige det samme om de andre Skuespillere. Med Undtagelse af Hr. Blum, der gav Englænderens Rolle ret morsomt, var Udførelsen iøvrigt kun middelmaadig og viste tydeligt, at denne Opera er langt over Selskabets Kræfter.
Læs også
23. oktober 1844
En børneforestilling på Hofteatret
Periode – 1840-1849
Katalogiseringer – Erindringer
5. januar 1817
Erich Christian Werlauff mindes maskeraderne på Hofteatret
Periode – 1810-1819
Emner – Maskerader
Katalogiseringer – Erindringer
