Hoftheatret. – Iaftes gaves den averterede Forestilling til Indtægt for Foreningen af 1837 til forsømte Børns Frelse. Forestillingen aabnedes med en smuk lille Prolog, der fremsagdes med Følelse og Varme af Jfr. Ryge. Dernæst opførtes ”Kjærlighed i Valby”, originalt Lystspil i 1 Akt af en Anonym. Man vil vide, at denne Anonyme er identisk med Forfatteren til det ypperlige! Lystspil ”Skinnet bedrager”, der som man vil erindre, i forrige Saison, Gud veed ved hvilke Midler, havde vidst at indsmugle sig paa det kgl. Theater, hvor det under almindelig Spøg og Munterhed blev begravet paa dets Fødselsdag. Vi ville haabe, at dette Rygte er grundet; thi det skulde gjøre os ondt, om der virkelig skulde findes to saadanne Exemplarer af Lystspildigtere indenfor Landets Grænser. ”Kjærlighed i Valby” er det flaueste og fadeste Produkt, man kan tænke sig, og vi skulle sandeligen ikke opholde os med at holde nogen lang Liigtale over det. Dog kunne vi ikke negte os den Fornøielse, som et Exempel instar omnium paa Forfatterens Vitlighed at anføre følgende Sted. Der tvivles nemlig om, at Valbykonen har en Statskalender, hvorpaa Konen svarer omtrent saaledes: ”Jo! Jeg kjøbte mig saamen en Calender ifjor inde i Byen og Maren har syet Stadsen om den!! – Skjøndt der aabenbart maa være noget Særdeles ved Forfatteren til disse Stykker, der har skaffet hans Makværker frem, ere vi dog overbeviste om, at Theaterdirectionen, der rimeligviis kun af uafviselige Grunde saae sig nødsaget til i sin Tid at antage ”Skinnet bedrager”, vil have saa megen Agtelse for Scenens Værdighed, at den vil sætte en bestemt Modstand mod alle mulige Forsøg paa at bringe ”Kjærlighed i Valby” paa det danske Nationaltheater. Lad det blive opbevaret til Brug for Hoftheatret! Derefter opførtes efter lang Tids Hvile det gamle Syngestykke ”Califen i Bagdad”, der blev modtaget med meget Bifald. Da dette Stykke atter er optaget paa Repertoiret, skulle vi nærmere omtale dets Udførelse efter en følgende Forestilling. – Til Slutningen gaves ”En Børnefest”, et nyt af Hr. Balletmester Bournonvllle udelukkende for denne Aften componeret Divertissement. Hvad der især gjorde dette, i det Hele med megen Smag arrangerede, Divertissement interessant var Jfr. Augusta Bournonvilles første Optræden som Dandserinde. Vi have her atter et Talent for Dandsen, der tegner til at blive noget ganske Ualmindeligt: en høi Grad af Ynde og Elegance, Sikkerhed, Lethed og Aplomb ere Egenskaber, der allerede udmærke denne endnu meget unge Konstnerinde. Ogsaa Jfr. Bournonvilles Meddandser, Hr. Sigurd Lund udviklede meget Talent for Dandsen og er allerede kommen temmeligt vidt i sin Kunst. Begge lønnedes med et ofte gjentaget, levende og stærkt Bifald. Scenearrangementet i den sidste Scene var meget smagfuldt og elegant.