Det kgl. Theater. Itorsdags Aftes var Hoftheatret skuepladsen for uhyggelige og beklagelige scener. Vaudevillen ”Michel Perrin”, hvis Gjenopførelse med en tildeels forandret Rollebesætning længe har varet bebudet, skulde endelig gives, og neppe var Tæppet gaaet op, før Hr. Høedt, der som Bernard befandt sig alene paa Scenen, blev hilset fra Parterret af en Mængde Piber og en voldsom Hyssen. Denne Demonstration mødte Modstand, og der begyndte en saa heftig kamp mellem Pibere og Klappere, at Tæppet maatte gaae ned. Nu opstod der en Pause, under hvilken nogle af dem, der paa en lovstridig Maade havde fremført en Meningsyitring i Dagens Brændende Spørgsmaal, bleve bragte ud af Politiet og førte til Politikammeret. Da Roligheden saa nogenlunde var tilveiebragt, gik paa Opfordring Tæppet atter op, og Forestillingen kunde tage sin Begyndelse, efterat et svagt gjentaget Forsøg paa at fornye Demonstrationen var blevet qvalt i Fødselen. Den fortsattes kun, naar man forsøgte paa at applaudere Hr. Høedt, idet et saadant Forsøg stadigt mødtes af Hyssen, hvorhos man ikke fosømte at hilse de andre Spillende med Applaus, især Rosenkilde sen., der næsten ikke kunde komme til Orde for Klap og Jubel. At iøvrigt Forestillingen ikke efter et saadant Optrin kunde gaae saa godt, som det ellers upaatvivleligt vilde have været Tilfældet, og at navnlig Hr. Høedts spil maatte lide meget derunder, er en Selvfølge, og vi skulle derfor ikke udtale os videre derom, men vente til en næste Opførelse. – Iøvrigt sees det af et meget ”flot” Tilsvar, Hr. Høedt har givet i Torssdagsnumeret af ”Brl. Tid.”, at han har indgivet sin Ansøgning om Afsked. Om denne sag saavelsom om selve svaret skulle vi udtale os i et følgende Numer.