– Det i Torsdags paa Hoftheatret opførte Lystspil ”Michel Perrin” gav ifølge ”Dbl.” Anledning til en Demonstration, der syntes at komme Publikum uvenlet, skjøndt den ikke burde kunne overraske dem, der kjende Noget til den stærke Bevægelse blandt de saakaldte ”Kunstens Venner” og erindre, hvad der er skeet i de senere Aar. Den første Person, der optræder i Stykket, er Snedkersvenden Bernard; neppe var Hr. Høedt der har overlaget denne Rolle, traadt ind, førend han hilsedes af nogle, vistnok tre eller fire, skingrende Piber. Denne Mishagsyttring fremkaldte øieblikkelig fra Majoriteten den mest levende Klappen og Bravoraaben, men da een Pibe har let ved al holde hundrede Klappere Stangen, fortsattes Kampen saa længe, at Teppet maatte gaae ned, og en uhyggelig Stilhed afløste nu Larmen. Efter en ikke ganske kort Pause gik Teppet atter op, og Stykket kunde nu begynde, men at Gemytterne ikke vare beroligede, viste sig tilstrækkelig derved, at enhver senere Applaus for Hr Høedt strax mødtes med en stærk Hyssen. Kun ved Bernards første Repliker, der syntes som skrevne for denne Situation, var det hele Publikum enigt i sin Latter. – Om Aarsagen til denne Demonstration kan der ingen Tvivl være. Vildledt ved Fremstillingerne i forskjellige Blade og med en stærk Disposition til at finde en bestemt Person, som kunde gjøres ansvarlig for det truende Tab af en stor Kunstnerinde, har en Deel af Publikum ved en af de ejendommeligt hurtige Slutninger, som gjøres ved saadanne Leiligheder, tilskrevet Hr. Høedt Skylden for, at Fru Heiberg har begjært sin Afsked. Hr. Høedts Erklæring i ”Berl. Tid.”, der viser, at enhver saadan Slutning ganske savner Berettigelse, og at han endog for ikke at berøve Scenen en Kunstnerinde som Fru Heiberg er rede til selv at vige sin Plads som Skuespiller, var neppe endnu bleven bekjendt for de i Fredags Aftes i Hoftheatret forsamlede Tilskuere. Imidlertid er det efter de saaledes fremkomne Oplysninger klart, at Demonstrationen imod Hr. Høedt var uretfærdig. Den var tillige i Formen uberettiget. Det er rigtignok nu engang i dette nordiske Athen en ved Hævd og udtrykkelig Tilladelse sanktioneret Skik, at der i Theatret maa pibes fulde fem Minuter ad Forfattere og Skuespiller, medens det er strafbare Gadeoptøier at pibe paa Gaden ad en fuld Kjælling. Men ved en Politibestemmelse, der for nogle Aar siden gaves i Anledning af bekjendte Optrin paa Casinos Theater, er denne Piberet dog indskrænket til at gjælde ved Stykkets Slutning. De Tilskuere, som begyndte deres Piben, saasnart Teppet gik op, have saaledes gjort sig skyldige i en Overtrædelse af Politibestemmelsen, og, efter hvad vi høre, medførte denne Uforsigtighed den ubehagelige Følge for dem, at de ikke blot maatte døie en nærgaaende Behandling af deres anderledes tænkende Naboer, men ogsaa toges i Forvaring af Politiet, der var temmelig mandstærkt tilstede.