12. oktober 1880

Avisreportage

En karakteristik af Adelaide Ristoris virke ved Hofteatret

– I morgen (Tirsdag) giver Mme Ristori med Selskab sin sidste Forestilling paa Hoftheatret her i Staden, hvorefter hun vil spille een Gang i Malmø og derefter optræde i Stockholm. De Forestillinger, hun har givet paa Hoftheatret, have frembudt en temmelig blandet Nydelse, idet man vel ligesom ifjor anerkjender hendes fortrinlige Spil – skjøndt ganske vist flere af Rollerne have været vel ungdommelige for hende –, men derimod kun har fundet lidet Behag i Selskabets øvrige Kræfter, i alt Fald paa en enkelt Undtagelse nær. Naar hertil kommer det fremmede og for de Fleste uforstaaelige Sprog, hvori Stykkerne spilles, samt Hoftheatrets mangelfulde Udstyrelse med Coulisser og Maskineri, er det ikke til at undres over, at Forestillingerne kun have været nogenlunde godt besøgte; men Indtægten har dog udgjort et Par Tusinde Kroner hver Aften. Det hedder iøvrigt, at Mme Ristori ikke bryder sig synderligt om Pengegevinsten, idet hun stal være meget riig og eie store Eiendomme i og ved Rom, hvor hun for Tiden lader bygge en pragtfuld. Villa. Om Foraaret opholder hun sig i Rom og en Deel af Sommeren ved et eller andet Badested, hvorimod hun den øvrige Deel af Aaret reiser omkring og giver Forestillinger, fordi hun ikke kan lade vare at spille Comedie. Hun gaaer med Liv og Sjæl fuldstændigt op i Theatervæsenet, og har f. Ex. under sit Ophold her varet paafærde i Hoftheatret lige fra Morgenstunden af hver Dag for at indstudere Stykkerne med sit Selskabs Medlemmer, og alle Prøverne ere blevne fuldstændig ledede af hende.

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

Aarhuus Stifts-Tidende, 12. oktober 1880, s. 2

Læs også