28. april 1914

Avisreportage

Forskelligt vedrørende afskedsforestillingerne

I Aften
Hofteatret.

Altsaa i Aften er det, at Livet skal vaagne igen i det gamle Hofteater. Komitéen har fornuftigvis fulgt vor Henstilling: den har udsat preimiéren, til Skoven er sprungen ud, erkendende, at før vilde det overhovedet ikke være muligt for civiliserede Mennesker at opholde sig ved Aftentid i den fugtige Kulde, som de mange Aars Forladthed har fyldt de gamle Teaterrum med.
Det forlyder, et selv nu er Temperaturen ikke højere, end at det tør betragtes som et lidt risikabelt Forlangende at stille til Publikum, naar Komitéen kræver af det, at det skal møde i Galla. Samtidig opfordres Damerne til at tage Pels om Halsen, – saa det kan maaske nok paany blive en munter Kostumefest i Aften i det gamle Hofteater.
Selve Forestillingen har man Ret til at imødese med Interesse. Pagerne, der trækker Forhænget til Side, vil aabne en scenisk Opvisning fra gamle Dage, hvis Virkningsfuldhed i Nutiden, fremstillet paa gammel teaterhistorisk Grund, det bliver morsomt at prøve. Prolog, ”Kærlighed og Lykketræf”, en lille Treakter af Marivaux, samt Ballet – er Sammensætningen af den Afskedshøjtidelighed, hvormed der i Aften og de to følgende Aftener siges Farvel til det gamle Hofteater, inden det molestreres og køres bort som Fyld. Maatte Afskeden blive lige saa mindeværdig som Teatrets øvrige Historie!

B-to.

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

København, 28. april 1914, s. 1

Læs også