1. november 1842

Avisreportage

Hofteatret indvies efter ombygningen

Hoftheatret. Iaftes indviedes atter dette kunstens Tempel efter dets smagfulde og hensigtsmæssige Istandsættelse. En Prolog af Prof. Heiberg tolkede den sindrige Idee, hvorefter vort danske Sprog først skulde lyde igjen paa denne Scene, førend de velske Toner. Prologen tilbagekaldte Mindet om den Tid, da her var en Kunstskole under Rosings og Rahbeks Styrelse, og fremsagdes med begeistrende Ynde af vor ypperlige Kunstnerinde, Fru Heiberg. Ogfaa Slutningen af den var heldig ved Hentydning til, at det var ”Fader Holberg”, hvis Ord først vilde høres fra den forskjønnede Scene, i det ”Erasmus Montanus” blev opført. Derefter fulgte en vakker pas des bouquets, dandset af Jfr. Nielsen, og en munter Characteerdands, componeret af Bournonville. Da disse Dandse upaatvivleligt ville blive gjentagne, ville vi ikke i dag nærmere omtale deres Udførelse igaar.
– Vi have ovenfor anført, at Hoftheatrets Istandsættelse er foregaaet paa en smagfuld og hensigtsmæssig Maade, og man har sikkert ikke Andet end al Grund til at erkjende den Dygtighed, hvormed Etatsraad Kock har udkastet Planen til og forestaaet Udførelsen af dette Arbeide. Som bekjendt ere alle de generende og Udsigten forhindrende Skillerum og Piller bortlagne, første Etages Loger hvile paa Jernpiller, og anden Etage hænger i fra Loftet gaaende Jernpiller. Tilskuerpladsen har faaet en bedre rundet Form, Pladserne i 1ste og 2det Parquet ere blevne numererede, der er anlagt brede og hensigtsmæssige Opgange, forskiellige til de forskiellige Pladser, kort Meget er vundet ved den foretagne Forandring.

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 2. november 1842, s. 1

Læs også