Det Maskeraderaseri, hvoraf Kjøbenhavn i Vinter har været besat, overgaaer al Beskrivelse, og det har næsten været ligesaa galt her som i Paris, hvor Sengeklæder bleve en Luxusartikel, da Ingen var hjemme nogen Nat, og derfor ombyttedes imod en Maskeradedragt, som i allerhøieste Grad var en Nødvendighedsartlkel. Der gives nu mangen Student, der sidder med Benene overkors midt paa Gulvet i Mangel af en Stol og i Tankerne forestiller sig, hvorledes Alt saa ud for en Maaned siden; paa Krogen der hang den Merskumspibe, som Papa gav ham ved Afskeden, forsynet med en passende Inskription i Dagens Anledning, ved Væggen tilvenstre stod Bogreolen med de aandelige Skatte, der skulde danne Grundlaget for hans tilkommende Berømmelse, i Hjørnet fandtes under er grønt tæppe forskjellige mere og mindre brugte Klæder … O, du lieber Augustin, Alles ist weg! Men unge Mennesker ere ogsaa udsatte for ualmindelige Fristelser; netop som Maskeraderne ere bedst i Gang, vrimler det i Bladene med Avertissementer om, at brugelige og ubrugelige (!) Bøger kjøbes, at ”man for Gud i Himmelens Skyld ikke maa overse disse Linier”, som give Underretning om, hvor gamle (og nye) Klæder, hvis Opbevaring generer ”af Mangel paa Plads”, kunne blive anbragte, og saa er der disse uforlignelige Skilter, som lade de Forbigaaende vide, at ”her kjøbtes Alt”. De stakkels Kommis’er, med hvilket Navn den stigende Civilisation har omdøbt alle de forskjellige Arter af Kræmmersvende, ere ikke slupne bort fra Maskeradetiden under et halvt Aars Løn, for ikke at tale om Tjenestepigerne, som maa vaske Trapper i ungarske Halvstøvler, Blomsterpigeskjørt og græsk Hue, fordi alle deres nødvendige Klædningsstykker ere blevne feiede ud. En ung Mand, som ikke længere kunde begaa sig i Kjøbenhavn under saa rivende Forhold, var heldig nok til at faa en Plads i Fyen, men maatte med Livsfare begive sig paa Reisen i Nankinsbenklæder, lakerede Dandsestøvler og en let Kontorfrakke af den Slags, som om Sommeren averteres under Overskriften: ”Lette Støvfrakker, 12 Lod vægtige”. Og dog maa man lykønske ham og Andre, som heldig ere slupne ud af dette Sodoma og saaledes ere undgaaede den umaadelige Fristelse, der fremstiller sig i Form af de to sidste Maskerader paa Hoftheatret.
(Dvk.)
