Hoftheatret. Det var en smuk Afsked, de sydlandske Sangere tog med Kjøbenhavn i Onsdags. Det talrige, elegante Publikum ydede dem den sidste Hyldest i de levende Bifaldsklap, hvormed det modtog dem og ledsagede deres Præstationer. Dhrr. Andreffis og Gioris Kunst og fortræffelige Foredrag vandt Anerkjendelse i fuldt Maal, men Fru Vanzini var afgjort Aftenens Kjæledagge. Den første Arie, hun sang, Venzano-Valsen, aflokkede Tilhørerne hyppige, uvilkaarlige Glædesudbrud, og Kunstnerinden maatte standse Jubelraabene ved at gjentage den; men Begeistringen kulminerede ved hendes ”Farvel til Danmark” (Mel. Du er rig, Du er deilig o Syd); og medens den skaffede sig Luft, modtog hun over Orkestret en Laurbærkrands, der ledsagedes af Publikums forstærkede Bifald; hun blev synlig bevæget og sang sit ”Danmark! gid længe Du blomstre!” med end større Ild. – Hr. Kapelmusikus Rauchs og Frøken Linders Bidrag til den vakre Aftenunderholdning forhøiede den væsentlig og lønnedes med livlig Paaskjønnelse.
g.
