28. april 1852

Avisreportage

Velgørenhedskoncert på Hofteatret

Hs. Maj. Kongen bivaanede i Onsdags Aftes den Concert, der blev givet paa Hoftheatret til Fordeel for Borgervæbningens Pensionsfond. Han var iført Borgervæbningens Uniform og blev ved Indtrædelsen hilset med en umaadelig Jubel og en Blomsterregn fra Damerne. Efterat en Sang var bleven afsunget, udtalte Hs. Maj. sin Tak til sine tro Borgere. Da første Afdeling af Concerten var endt, blev der alter afsunget en Sang, forfattet af en menig Infanterist. Ved Slutningen af denne Sang udbragtes et ”Gud velsigne Kongen” og efter et ni Gange gjentaget Hurra, udtalte Hs. Maj. dybt rørt sin Tak for den næsten altfor store Kjærlighed, som hans tro Borgere lagde for Dagen. Han havde kun gjort sin Pligt, og at Folket efter de forløbne Krigsaar følte sig lykkeligt, gjorde ham lykkelig; thi han havde altid følt og vilde altid føle, at Folkets Kjærlighed var hans Styrke. Ved Slutningen af Forestillingen hilsede Kongen til Publikum og forlod Huset under stormende Jubel.

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

Kjøge og Omegns Nyheds- og Avertissementstidende, 2. maj 1852, s. 2

Læs også