11. marts 1908

Avisreportage

En journalist besøger Hofteatret

Det gamle Hoftheater.
Stevnemødeværelset.
En diminutiv Guldkareth.

Kjøbenhavn d. 11. Marts.

Efter mange Aars Forløb er det gamle Hoftheater i Kristiansborgs Buegange atter kommet paa Tale, idet der er en Plan fremme om at omdanne det til den saa haardt tiltrængte talescene. Det vil koste 600,000 Kr., idet Theatret, der nu kun fylder det halve af Bygningenes Bredde, skal indtage hele Rummet, saa at det fik Facade ud til Tøjhusgade. Igennem de kgl. Stalde skulde der saa laves en Gjennemkjørsel under Tilskuerpladsen.
Planen ser lidet praktisk ud og har tilmed den uoprettelige Fejl, at den vil ødelægge Staldene, hvis mægtige, halvbuede Rum med de mange Marmorsøjler ved hver Baas gjør et sjeldent smukt og imponerede Indtryk. Endog selve Krybben og Krybbevæggen er af norsk Marmor, der efter Kjenderes Udsagn gjør denne Stald til den skjønneste i Europa.
Men det var diet minderige gamle Theater, vi skulde fortælle lidt om, og som vi har set under Førerskab af Slotsforvalter Zeltner.
Ad smalle og snørklede Trapper føres vi op paa Scenen, der nu er Oplagsplads for det kongelige Tjenerskabs overflødige Madrasser, Sengeklæder og Natborde. Det første Indtryk, man faar af Scenerummet, er imponerende. Det er et stort Rum, der i Fladeindhold er ikke saa lidt større end f. Ex. Dagmartheatrets Scene, og saa er der bagved en Plads til Udvidelse og Skaffen afvejen, som alle vore Scener paa den kgl. nær forgjæves sukker efter. Ellers er Scenen naturligvis lav og lidet tidssvarende.
Paa begge Sider bagud er der ad smalle Hønsestiger, der minder om Fortidens Provinstheatres, Opgang til Paaklædningsværelserne, smaa, lave Rum, med grimme, tarvelige Tapeter klaskede op paa de raa Brædder. Selv ”de Store”s Værelser, som Høedts og Michael Wiehes fra hin berømmelige Saison, er kun for elendige Karlekamre at regne.
Blandt de mange Smaarum er et særligt aflukket. Med en vis Højtidelighed aabner Slotsforvalteren det, medens en Tjener holder en Lygte ind i det ganske Vinduesløse Kammer. I dette lille Rum, der endnu er beklædt med blodrød Silkebrokade, mødtes Caroline Mathilde og Struensee under de store Maskerader. Da var det udstyret som et lækkert Boudoir med Spejle og bløde Hynder, nu ligger det øde og tomt, medens de Faa, der kommer derind, alle tager et lille Stykke af Tapeter med som et Minde om den ulykkelige Dronning. Den ene Væg er da ogsaa næsten plyndret for Brokaden.
”Det er forbudt at tage noget af den”, siger Forvalteren og vender i det Samme med et Smil Ryggen til. Ritsch, der kom et lille Stykke ned i vor Lomme.
Tilskuerpladsen, der kan rumme 6-700 Mennesker, straaler endnu i gyldne og røde Farver med en mægtig Kongeloge llige for scenen. Ved Siden af den er en mindre, lige saa elegant udstyret Loge Den lod Frederik den 7de indrette til Grevinde Danner, der ikke maatte sætte sig i selve Kongens Loge.
Der er to Etager, og Indgangen til Tilskuerpladsen var gjennem en meget høj og smuk Forhal, der tillige tjente som Konditori. Her, hvor i gamle Dage fine Herrer og Damer bevægede sig med stiv Anstand, opbevares nu gamle pulte, Stole og andet Skrammel. Blandt dette findes der dog en absolut Seværdighed, nemlig en lille Guldkareth, der blev benyttet under en Kotillon ved et Hofbal i 1888. Den er overordentlig smukt lovet og indvendig udpolstret med ægte, blaat Silkedamask, paa hvis bløde Hynder der sad en lille Pige og uddelte Gaver, medens smaa Balletbørn trak Karethen, paa hvis Sider ses nydelige Miniaturmalerier af de kongelige Slotte. Den Kareth fortjente at komme paa det paatænkte Haandværkermuseum.
Ovenover Tilskuerplads og Scene er et mægtigt Loft, med en uhyre solid og sjælden Tømmerkonstruktion. Her oppe er gammeldags Spil til at trække Kulisserne op og til at hejse den gamle Olielysekrone op gjennem det store Loftshul, naar Tæppet gik op.
Hoftheatret, der har huset de store Maskerader fra Christian den 7des Tid, de berømte Italieneroperaer og givet Ly til Kammerraad Langes muntre Trup, blev for 25 Aar siden lukket af Brandvæsenet. Alt i det, Væggene, Skillerum osv., er nemlig kun Træ, og dette i Forbindelse med de umulige Opgange gjorde det uhyre brandfarligt. En af de Sidste, der spillede deroppe, var den italienske Tragedienne Ristori. Saa blev det i lang Tid brugt til Prøver af forskjellige Provinsselskaber, indtil det nu er blevet kongeligt Pakhus.
Sie transit!

Fix.

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

Fyens Stiftstidende, 12. marts 1908, s. 1-2

Læs også

23. august 1909

I et længere interview fortæller Mathilde Nielsen om sin prøve hos August Rasmussen på Hofteatret

Periode –
Emner –
Katalogiseringer –