23. januar 1877

Avisreportage

Madame Løhr underholder på Hofteatret

Fru Løhrs Foreviisninger paa Hoftheatret. Fru Løhr har paa Hoftheatret gjenoptaget sine Foreviisninger, ved hvilke man navnlig har Leilighed til at gjøre Bekjendtskab med et interessant Udvalg af Ægyptens Templer. Billederne fremtræde paa Lærredet i en saadan Størrelse og med en saadan Klarhed, at man derigjennem kan danne sig en god Forestilling om disse tusindaarige Mindesmærker fra den graa Oldtid. De photographiske Originalbilleder skyldes ansete engelske Archæologer, og Samlingen er, hvad der har fin Betydning ved Foreviisningen, topographisk ordnet af Professor, Dr. Lepsius, Directeur for det ægyptiske Musæum i Berlin. I de andre Afdelinger gjør man Bekjendskab med en Række astronomiske Billeder, som baade ere smukke og belærende, samt med en Mængde Prospecter fra de større europæiske Byer og Gjengivelser af derværende bekjendte Kunstværker. Under Foreviisningen oplæses der en forklarende Text, som tildeels skyldes sagkyndige Fagmænd.

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 23. januar 1877, s. 2

Læs også