14. december 1868

Avisreportage

Studenterforestilling på Hofteatret

Hoftheatret. Foreningen ”Fremtidens” anden Studenterforestilling paa dette Theater i Mandags Aftes var ret godt besøgt, idet saagodtsom hele Gulvet var optaget, hvorimod de to Etagers Pladser kun vare sparsomt besatte. Saavel La Fontaines Komedie ”Tryllekaaben” som det originale Lystspil ”En fix Ide” eller ”Vær saa artig, Hr. Møller”, gjorde atter megen Lykke og ledsagedes helt igjennem af Publikums Latter og Bifaldssalver. Efter det sidste Stykke fremkaldtes samtlige Spillende, en Hyldest, der var vel fortjent. Mellem Stykkerne sang Studenternes bekjendte Solokvartet nogle Sange, for hvilke den selvfølgelig høstede begeistret Anerkjendelse; et af Kvartettens Medlemmer sang et Par Romancer, og Orkestret spillede en Galop med obligate Børneinstrumenter samt Herolds Ouverture til ”Zampa”, som fik en, om man vil, klassisk Udførelse, idet Orkestret næsten udelukkende bestod af akademiske Medlemmer.

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

Dags-Telegraphen, 16. december 1868, s. 2

Læs også