Omtrent paa samme Tid, som dette foregik, havde jeg bragt i Erfaring, at paa den Maskerade, der skulde finde Sted om Aftenen, vilde Kongen, Dronningen og deres nærmeste Kreds, syv i alt, spise til Aften i en lukket Loge, medens Prins Frederik vilde blive henvist til Forfriskningsværelset ganske som den ringeste af Gæsterne. Jeg gik da til Grev Brandt og anmodede ham om at tage Prinsen med ved Kongens Aftensbord eller i det mindste stille en Loge til Raadighed for ham og hans Følge. Det var forgæves; jeg kunde intet opnaa og tog mig det meget nær; jeg vidste jo ikke, at Maalet allerede var fuldt, saa én Uforskammethed mere ingen Skade kunde gøre.