Hall fortalte igaar, da han var her, at han atter havde havt en lille Bredouille med Heiberg i Anledning af et Stykke (Figaro), de vilde opføre i Hoftheatret. Hall havde paa hans Forespørgsel svaret ham meget høfligt, at det skulde blive undersøgt, hvorvidt Lange havde Ret eller ei til at gjøre det. Og herpaa svarede Heiberg saa med en aldeles uhøflig Skrivelse, ”at naar Ministeriet aldrig understøttede ham, men derimod Andre, der ikke vare berettigede”, etc. Brevet var saaledes affattet, at Hall havde den største Lyst til at svare ham, ”at det var med Forundring og Misbilligelse, han havde læst Etatsraadens Skrivelse, da han altid pleiede at omtale Nødvendigheden af Disciplin”. Imidlertid lader han det vel gaae for gammelt Venskabs Skyld.