Den literaire Eiendomsret. Ved min Hjemkomst fra Udlandet i disse Dage er jeg bleven gjort opmærksom paa et Inserat, der under Overskrift: ”Den literaire Ejendomsret” har været indført i ”Dagbladet”. I denne Artikel findes der følgende Tirade: ”Stykker, som af Forfatterne vare overdragne Casino og kun honorerede af sammes dramatiske Bestyrelse til Opførelse ”udelukkende paa Casinos Theater”, bleve i Sommermaanederne opslidte paa Tivolitheatret og i Saisonen opførte paa Hoftheatret”.
Forsaavidt der herved sigtes til de under min Direktion paa Hoftheatret givne Forestillinger, skal jeg, ved at citere nedenstaaende Paragraf af Contrakten imellem Casinos Bestyrelse og mig, godtgjøre min fuldkomne Ret til Afbenyttelsen af det saakaldte Casinos Repertoire. Paragrafen lyder saaledes: – – – ”Forfatterhonorar for nye Stykker, forsaavidt Hr. Lange og Bestyrelsen ere enige i saadannes Antagelse, Manuskript samt Rolleafskrift og de nødvendige Musikalier til Stykkerne betales af begge Parter i Forening, men Manuskripterne og Rollerne samt Musikalierne forblive Casinos Eiendom, hvorimod Hr. Lange kan deraf paa egen Bekostning lade tage Afskrifter til eget Brug”.
Kjøbenhavn, den lste September 1856.
H. W. Lange.
