– Det italienske Operaselskab, som for Tiden gjæster Kjøbenhavn og spiller paa Hoftheatret, har ikke havt Lykke med sine første Forestillinger, der have bestaaet af Bellinis Opera ”Norma”, da Udførelsen ikke har behaget, og Besøget har været meget svagt. Bedre vil det maaskee blive, naar Directeur Lorini først faaer sine andre Trumfer spillede ud, hvoriblandt en Prindsesse, der nok er meget riig og spiller for sin Fornøielse, og en Baryton, der skal være grumme berømt, og for hvem Verdi skal have componeret ”Rigolette” og 36 andre Operaer, – efter hvad Italienerne her fortælle. Hoftheatret, der er blevet overladt Lorini for 3 Vintre, er blevet pyntet lidt op, og der er blevet lagt Gas ind. Decorationerne ere derimod ældgamle, og det er høist comisk at see Norma optræde i den samme Stue, hvor man ellers er vant til at see ”Cassander indbildt syg” og andre Pantomimer af samme Slags.
19. marts 1850
En studenterforestilling på Hofteatret
Periode – 1850-1859
Katalogiseringer – Erindringer
