4. februar 1875

Avisreportage

Karakteristik af italiensk opera på Hofteatret

– For en tidligere Generation staaer endnu som et Glanspunkt i dens theatralske Erindringer en Række Forestillinger, som ”Italienerne” i sin Tid gave paa Hoftheatret, og som vakte en Begejstring, hvorom Parodien i ”Stegekjælderen” endnu vidner for Nutiden. Senere har der været et Par enkelte Selskaber, som gjorde nogen Lykke, men ivørigt har de ”Italienere” som i en længere Aarrække have gjæstet Kjøbenhavn, været temmelig uheldige. Trods den Fiasko saadanne daarlige Selskaber have gjort, så at de næsten måtte Expederes bort på offentlig Bekostning, har der dog atter iaar indfundet sig et saadant Selskab med udskregne og umodne Kunstnere, som i Aftes optraadte første Gang paa Hoftheatret, tiilmed med en Forestilling, der mest lignede en Generalprøve. Fiaskoen var omtrent saa komplet, som den kunde være, og hvis Selskabet ikke kan præstere noget Bedre, turde denne ”Italienersaison” snart være færdig. Man skulde synes, at de Folk, der give sig af med den Slags Arrangementer, snart maatte lære, at man hertillands ikke lader sig afspise med Sligt. For nogle Aar Siden opvartede en fransk Direktør med noget Lignende paa Kasino, men han maatte snart standse sine Forestillinger, og hans ”Kunstnerinder” sendtes til Tivolis Sangerpavillon og flere andre Etablissementer paa Vesterbro af samme Art.

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 5. februar 1875, s. 1

Læs også