– Ifølge Berl. Tid. var Maskeballet, som i Mandags gaves paa Hoftheatret i København, besøgt af henimod 1600 Personer, og Man haaber, at der vil blive en Netto-Indtægt af omtrent 2500 Rbd., som vil tilflyde dem, der have liidt ved Stormfloden. Committeen havde sørget for et fortrinligt Arrangement; Salen var smagfuldt decoreret og ypperligt belyst, og, skjønt Trængselen, især fra Kl. 11 til 1, var meget stor, var der ikke det mindste Spor af nogensomhelst Uorden. I Salens Baggrund var paa en Forhøining anbragt en Art Vase, hvori Bidrag nedlagdes; flere Sange bleve afsjungne. Ballet varede til Kl. 6. Iøvrigt vare de Fleste iførte Domino, og kun enkelte morende Masker saaes iblandt Mængden.
1. januar 1892
Forfatteren Svend Leopold (1874-1942) mindes sine besøg på Hofteatret
Periode – 1890-1899
Emner – Teaterdrift
Katalogiseringer – Erindringer
