Hoftheatret. – I Aftes gav Violinisten Antonio Bazzini den anoncerede Concert paa det kgl. Hoftheater. Hvad enten det nu ligger i det fordeelagtigere Locale, eller i et heldigere Valg af de foredragne Musikstykker, eller i en bedre Disposition hos Concertgiveren selv, nok er det, at Hr. Bazzinis Præstationer ved denne Concert overgik Alt, hvad vi tidligere have hørt af ham, ligesom ogsaa Klangen i hans herlige Violin var langt fyldigere og kraftigere, end Tilfældet har været i de forskjellige andre Localer, hvor han tidligere har ladet sig høre her. Blandt de Nummere af egen Composition, som Concertgiveren foredrog, syntes han Phantasi: ”Souvenir de Beatrice di Tenda”, at behage mest, maaskee fordi den især gav ham Leilighed til at fremhæve den Egenskab hos ham, vi beundre mest, den nemlig, at kunne foredrage de smeltende italienske Melodier paa en saa henrivende Maade, at Ingen kan forblive urørt derved. Ogsaa de halsbrækkende musikalske Konststykker lykkedes i Aftes ualmindelig godt og fremkaldte naturligviis almindelig Beundring. Vi kunne imidlertid ikke negte, at det baade er sandt og træffende, hvad man om disse Konststykker har bemærket: at de fleste af dem ere af den Beskaffenhed, at de med Lethed lade sig udføre paa to Violiner; Konsten ligger alene i de store Vanskeligheder, Udførelsen paa een Violin medfører, og man har næsten den samme Nydelse af dem, naar man veed, at de kunne gjøres, som naar man selv seer dem udførte. Hr. Bazzinis Udførelse af Adagio og Rondo af Paganinis interessante Concert i H moll var vel i det Hele taget meget vellykket, og Ingen vil kunne negte, at han med Held overvandt de store techniske Vanskeligheder, denne Composition medfører; imidlertid ere vi af den Mening, at slige eiendommelige og charakteristiske Musikstykker, der gjøre Fordring paa Originalitet og, om vi saa maa sige, et vist musikalsk Lune hos den Spillende, i Reglen ikke bør spilles af Andre, end den, der paa en Maade maa betragtes som første Opfinder og retmæssige Eier af Maneren. Enhver, der har nogen musikalsk Opfatningsgave, vil under Foredraget af en saadan Composition hvert Øieblik have en Følelse, som om der manglede Noget, der absolut hører til og som Componisten absolut maa have tænkt sig paa dette eller hiint Sted, og som en Følge heraf kan Tilhøreren ikke blive henrevet eller begeistret, han forbliver kold og urørt, eller føler i det Høieste kun en Art Beundring for den Færdighed, der kan overvinde de techniske Vanskeligheder. Concertgiveren blev hver Gang han fremtraadte modtagen med Bifaldsyttringer, ligesom han ogsaa efter Udførelsen af det 3die og 4de Nummer blev fremkaldt og hilset med levende Acclamation. Vi skulle ikke undlade at bemærke, at Orchesteraccompagnementet i Aftes var meget correct og delicat. – Mad. Simonsen foredrog med megen Smag en Arie af Bellinis Opera: ”Bianca e Fernando”; i Foredraget af de to smukke, af Concertgiveren componerede, Romancer, gjorde hendes herlige klare Stemme en ypperlig Virkning. – I Stedet for den komiske Terzet: ”Agander og Pagander” af Dupuy, der formedelst indtrufne Omstændigheder ikke kunde gives, sang Hr. Hansen med sit sædvanlige smagfulde Foredrag en Arie af Bellinis ”la Stranièra”. Orchestret udførte Ouverturen til ”Titus” og den fortræffelige friske og livlige Ouverture til ”Ungdom og Galskab”, der blev modtagen med almindeligt Bifald.