Hoftheatret. – Det italienske Operaselskab opførte iaftes for 2den Gang ”Anna Bolena”, tragisk Opera i 2 Akter af Donizetti. Uagtet denne Opera er rig paa smukke Melodier og effectfulde Ensemblestykker, og i det Hele taget, næst efter ”Lucrezia Borgia”, vel er den bedste af de her opførte seriøse Operaer af Donizetti, er det dog af flere Grunde let forklarligt, at den kun har tiltalt vort Publikum i en saa ringe Grad, at Huset allerede ved den anden Opførelse var ganske tomt. Først og fremmest hersker der paa Grund af Mangel paa Handling og Afvexling i Situationerne, en vis Eensformighed og Monotoni over den hele Opera, der ikke kan Andet end svække Interessen og trætte Tilhørernes Øren. Hvad der ene kunde være i Stand til at bringe os til at oversee denne Feil, skulde da vare en høi Grad af Virtuositet baade i Spil og Sang hos de fremstillende Personer; men hos Flere af disse manglede denne ganske. Vi ere ikke blinde for Mad. Marzialis Fortjenester som dramatisk Sangerinde, og vi have heller ikke undladt ved hver given Leilighed med fortjent Roes at anerkjende disse; heller ikke ville vi negte, at hun som Anna Bolena paa enkelte Steder, navnlig i de sidste Scener, til en vis Grad henrev Tilhørerne. – Alligevel maa vi udtale det som vor Overbeviisning, at Mad. Marziali ikke er denne Rolle voxen; dertil mangler hendes Stemme altfor meget Kraft og Intensitet, en Mangel, der maaskee tidligere ikke i den Grad vilde have været paafaldende, som nu, da Publikum har gjort Bekjendtskab med Mad. Secci-Corsis fyldige og klare Stemme. Førend Operaens Opførelse heed det sig almindeligt, at denne sidstnævnte Sangerinde var bestemt til at udføre Anna Bolenas Parti; hvad der har forhindret denne Besættelse af Rollen, kunne vi ikke vide; men vist er det, at de skuffede Forventninger i denne Henseende, allerede førend Operaens Opførelse har kølnet Interessen for den. Hertil kommer endnu den specielle Omstændighed, at den første Opførelse i Onsdags var saa aldeles uheldig, at der mellem det svage Bifald ved Teppets Fald lode sig høre temmelig stærke Mishagsyttringer. – Mlle. Sori har som Lady Seymour et meget betydeligt og vanskeligt Syngeparti; at hun ikke er i Stand til at udføre dette tilfredsstillende, behøve vi ikke at bemærke. Om Mlle. Tantalora som Pagen gjelder det Samme. Hvis disse tre Roller havde været besatte saaledes, at Mad. Secci-Corsi havde spillet Anna Bolena, Mad. Marziali Lady Seymvur og Mad. Forconi Pagen, da ere vi overbeviste om, at Operaen vilde være bleven hilset med almindeligt Bifald og kunde have sikkret sig en fast Plads paa den italienske Operas Repertoire. Langt heldigere har denne Opera varet i Henseende til Besættelsen af de mandlige Roller. Først og fremmest maae vi her nævne Hr. Torre, der baade ved sin værdige Holdning og Anstand, og ved den imponerende Kraft, hvormed han udførte Syngepartiet, erhvervede sig rigeligt og fortjent Bifald. Hist og her sporedes dog i de combinerede Nummere lidt Usikkerhed. Rossis herlige Stemme var iaftes atter engang ved sin fulde Kraft, og som en Følge heraf, sang Hr. R. fortræffeligt og henrev flere Gange ved sit følelsesfulde Foredrag Publikum til et levende Bifald. I det Hele taget var Udførelsen iaftes efter Omstændighederne meget heldig, og ved Teppets Fald var Bifaldet eenstemmigt. Fra Orchestrets Side var Alting i den bedste Orden.