30. november 1872

Avisreportage

Basar på Hofteatret

”Fremtiden”s Basar aabnedes i Lørdags paa Hoftheatret under de gunstigste Auspicier, idet Lokalet, der er temmelig lille, hele Aftenen var næsten fuldt til Trængsel; igaar maatte man endogsaa flere Gange standse Billetudsalget, saa stærk var Tilstrømningen. De mange smukke Telte i det som Dyrehavsbakke anordnede Lokale vare fyldte med en overordenlig Rigdom af allehaande Gaver, og de Damer, der havde paataget sig det møjsommelige Hverv at forestaae Udsalget, vare bestandig fuldt optagne. Ikke mindst livlig var Efterspørgslen i det store Telt i Scenens Baggrund, hvor der serveredes ”Sozodont” og mange andre Forfriskninger. Lykkehjulene snurrede stadig rundt, Rouletten samlede, hver Gang den ”gik”, en talrig Kreds, der trængtes for at komme til at deltage i Lykkespillet, den morsomme Vaffelbager havde hele Tiden fuldt op at bestille, og Kagekonen, der opfriskede nogle af de fornøjeligste Minder fra de sidste Aars Karnevaler, kunde sælge ligesaa mange Hjerter og Grise, som hun kunde expedere. Naar hertil endnu føjes forskjellige gode Visesælgersker, nogle smaa nydelige Amagerpiger, Mester Jakel og andre af Dyrehavens Mærkværdigheder, en ”patenteret Snogeskindsfahrikant” med en morsom Rejsebeskrivelse, ”Barnumsens verdensberømte Museum”, hvor ”Professor Barvin” udviklede den allernyeste, højst interessante Theori om Arternes Oprindelse, smukke Kor- og Solosange, god Orkestermusik og et Par større Lotterier, et Varelotteri og et Kunstlotteri med mange virkelig værdifulde Arbejder, hvortil Afsætningen af Lodsedler var formelig rivende, saa vil det skjønnes, at Basaren i alle Maader fyldestgjorde sit Formaal, og at den afgav en livlig Underholdning, samtidig med at den bragte dygtig Penge i Kassen til de Vandlidte. Idag, den sidste Dag, staaer Basaren aaben fra Kl. 12-9, og vi tvivle ikke om, at Publikum fremdeles vil bidrage Sit til, at den giver et smukt Udbytte.

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

Dagbladet, 2. december 1872, s. 2

Læs også