Paa Hoftheatret, hvis Rester endnu forefindes, havde de italienske Operaselskaber i 40erne deres gyldne Tid, men sin egenlige Glansperiode naaede dette under Hofmarschallatet sorterende Theater i 50erne i den berømte Hoftheatersæson, da Lange – paa Vandring fra Kasino til Folketheatret – spillede her, assisteret af de med det Heibergske Regime misfornøiede Skuespillere fra det kgl. Theater, og protegeret af Kong Frederik den 7de. En Række Billeder bringer Interiører fra Theatrets lille, snevre Scene, snoede Gange og ubekvemme Trapper. Forøvrigt husedes det kgl. Theater her næsten en hel Sæson sidst i Halvtredserne under det kgl. Theaters Ombygning. Senere stod Studenterkomedierne i deres feireste Flor paa dette Sted – indtil Brandvæsenet efter Ringtheatrets Brand nedlagde Forbud mod yderligere Benyttelse af Theatret. Saa solgtes Rub og Stub, og nu staar kun de nøgne Rum tilbage af dette lille, mindeværdige Theater.
Læs også
5. marts 1816
Fest for balletmester Vincenzo Galeotti på hans 83 års fødselsdag
Periode – 1810-1819
Katalogiseringer – Erindringer
1. januar 1870
Hans Beck husker sin optræden som dreng på Hofteatret
Periode – 1870-1879
Emner – Ballet
Katalogiseringer – Erindringer